Søg
start på hovedindhold

Børnehuset Mælkevejen

Integreret Institution 0-6 år Mejerivej 10, 5471 Søndersø.

Præsentation af Børnehuset Mælkevejen

Børnehuset Mælkevejen er en integreret institution med ca. 20 vuggestuepladser og ca. 45 børnehavepladser.
Vuggestuen er opdelt i to lige store grupper, ’Rødderne’ og ’Skrubberne’, hvor der samarbejdes på tværs i ydretimer og i læringsgrupper. Børnehaven er også opdelt i to lige store grupper, ’Spirerne’ og ’Blomsterne’, hvor der også samarbejdes på tværs i ydretimerne og hvis aktuelt i læringsgrupperne. I Børnehaven arbejdes der med de kommende skolebørn, ud fra et årshjul, hvor der systematisk arbejdes med ’5 kanon’, ’Fri for Mobberi’, ’Den Fantastiske Bus’ og andre tematikker der understøtter læring, udvikling, dannelse og vensomme børn.
I Børnehuset Mælkevejen arbejder vi ud fra en neuroaffektiv tilgang, hvor barnet mødes, der hvor barnet er i sin udvikling. Vi arbejder med high/low arousal, hvor barnet, igennem leg, øver sig i at regulere sig selv. Dette arbejdes der blandt andet systematisk med på alle samlinger i huset, hvor der altid er en neuroaffektiv leg eller sang.
Vi har over længere tid arbejdet med begrebet ’Vensomhed’, som er blevet en kerneværdi i hele huset. For os handler det om, at vi tager os godt af hinanden og at alle børn har krav om at have en ven, og det er de voksnes opgave at sætte rammen her for. I vores børnehus arbejder vi ud fra følgende mindset: ’Mød andre, som du selv vil behandles’ og ’Træd til hvor du kan’.
Børnehuset Mælkevejen, er centralt placeret i Søndersø, tæt på Byen, hvor vi gør brug af lokalområdet. Vi holder af, at tage på tur på både gåben, cykel og med bus.
Vi har nogen dejlige lyse lokaler og en stor dejlig legeplads, med plads til at børnene kan udfolde sig motorisk, og bruge deres fantasi, i legende fællesskaber.

Information

Personale i Børnehuset Mælkevejen